PYTHAGÓRION

 
       
 
Home
Samós
Pythagórion
Værd at se
Værd at vide
Fotos
Gloser
Opskrifter
Gæstebog
Forum
Links
Kontakt
Click for Samos, Greece Forecast
En af de absolut dejligste byer på hele øen. Her er alt hvad hjertet begærer. Gode hoteller/ferielejligheder, shoppingsmuligheder, caféer, taverner, natur, strande o.m.m.
Her er udsigt til Tyrkiet.
Der er en skøn atmosfære og en masse at se. Man skal ikke særlig langt omkring. Bare en tur i gaderne og man støder på gamle fundamenter, udgravninger og søjler.
Pythagórions hjerte er den Pittoreske havn, som er omgivet af kajer, bygget på antikt fundament fra omkring 530 f.kr.
Pythagórion har ca. 1300-1400 indbyggere, og det gode ved byen er, at det er forbudt at bygge huse over 3 etager. Så der findes ingen triste og store hotelbygninger, der ødelægger hele bybilledet.
Byen er en flot og charmerende oplevelse.
Pythagórion er over 2000 år gammel, og er opkaldt efter den berømte filosof og matematiker - Pythagóras.
Pythagórion var oprindeligt hovedstaden på Samós. Byen strakte sig op af bjergsiden og havde en 6,5 km lang mur der omsluttede byen. Muren startede ved havnen og fortsatte om bjerget. Resterne kan stadig ses den dag i dag.
Op til 1955 hed byen Tigáni, som betyder stegepande. Navnet blev ændre til Pythagórion til ære for Pythagóras.
Der lyder en historie om de uvejrsramte fiskere der styrede mod et mystisk lys fra Circe-bjerget, som de mente var Pythagóras ånd.
Kirken der ligger på Tigáni-klippen, er en Metamorfosis kirke fra 1824 der ligger ved fortet der blev bygget ret efter øens befrielse fra tyrkerne. Dette er bygget på et gammelt fundament af en  hellenistisk borg.
Byggeriet blev etableret af Lykourgou Logothétis, som der står en statue af mellem kirken og klokketårnet. Herfra er den en flot udsigt.
Går man lidt bag om kirken kommer man til resterne af nogle søjler "Dontia" (tænderne). Dette var en markedshal tilbage i romertiden.
På torvet i Pythagórion - Platía Metáxa ligger der et meget lille museum med en del flotte ting - værd at se trods størrelsen.
Lidt længere op ad bjerget finder man Efpalinos-tunnellen, som anses for at være antikkens største bygningsværker. Læs mere her. 
På begge sider af havnen findes der badestrande.
Læs mere her om Historien om Pythagórion.
Se fotos her.
 
 

All rights reserved © www.visit-samos.dk - webmaster